Adoptions stormen tiltager i Danmark, flere sårede "børn" åbner nu op, tak for det!

                                                          "Crying adoption angel"
                                              Til I, som gennemgår jeres hårdeste skæbne!






I dag oprettedes som det vides, blogindlæg, vedrørende børn på børnehjem/"døgninstitution" som det kaldes i almindelig faglig tale i dag!

Umiddelbart derefter, opdagede jeg et vel(be)skrevet forløb, vedr. det at være adoptivbarn,af en Mand ved navn: Jesper van der Schaft.

Jesper, er en meget dygtig, og (pt. forhenværende) aktiv mand, indenfor bla. det psykiske miljø,
Jesper er dygtig på sine helt egen måder, og forstår at "trække folk med", til gode demonstrationer etc.

Jesper har altid udvist, at bære endog tydelige ar på sjælen.
Ar som jeg hele tiden har ment, omverden bør se mere af, fordi, det er skrækkeligt hvordan man som adoptivbarn har følt, eller kan føle sig, herunder Jesper i dette tilfælde.

Områderne skal belyses kraftigt og yderst gennemgående, ikke blot lige nu, qua adoptionssagen om lille fantastisk dejlige og desværre ypperligt meget mistolkede Masho fra Etiopien!

Ikke blot i dag, morgen, overmorgen, og så lige to måneder frem, nej alvorligt, helt konkret, og på sigt, med alle øjne overhovedet muligt på, i enhver sag, hvori børn, "handles" til om, eller i Danmark.

Børn må ALDRIG opfattes eller behandles, som en "ting", et skue for andre i en materialistisk omverden.
Fordi, netop dét gør at børn, som ellers kommer op til Danmark, for at få det "godt" mister deres tro på mennesker, som vil dem godt. Mister, selvværdet, mister, tillid til systemet, mister selvtillid og tillid til selve sit medmenneske, venner, kan/vil mangle tiltro til fremtid, etc.

Psykiske ar, som kan og vil kræve mange og meget længerevarende assistance i form af psykologtimer, og eventuelt ligeledes psykiatri!

Jesper, har lidt meget hårdt, men Jesper er i år 2012 begyndt lige så stille, at åbne op, overfor
"vi andre" overfor omverden til ham, herom, hvilket fortjener enorm ros!

Personligt, har jeg ofte haft tårer i øjnene, af den måde, hvorpå hans eget forløb af Jesper selv, er blevet beskrevet.
Jeg har dags dato bedt Jesper van der Schaft's tilladelse, til at gengive hans helt egen beskrivelse, som han har sat op offentligt på facebooksiden som oprindeligt er kreeret til selve "adoptionens pris"
[af Kathrine W. Kjær].

Tak til dig Jesper van der Schaft, for at åbne op, således helehedsperspektivet åbnes yderligere, og dermed belyses des bedre!

Hermed følger Jesper's helt egen beskrivelse, citat fra facebooksiden "Adoptionens pris" af
Katrine W. Kjær, Jesper van der Schaft skriver.

--citat--
:

Jesper van der Schaft

Nu hvor adoptionen er oppe at vende, så vil jeg lige fortælle min egen historie en gang til.

Jeg selv er adoptivbarn fra Sydkorea og kom til DK som knap tre-årig (1973) Nedenfor stående er min mail til mine adoptivforældre mellem julen og nytåret i år 2008:

"Først citat fra Det Nye Testamente: "Lad de små børn komme til mig; dem må i ikke hindre; thi guds rige hører sådanne til”. Hvis I er troende, hvorfor har I ikke lades mig komme til jer, mens jeg var barn. Når jeg kigger tilbage på billederne fra barndommen, ser jeg ikke mange billeder, hvor jeg smiler. I vil tænke, har vi givet mig sådan en dårlig barndom/opdragelse, at det ikke kan viskes væk og vi kan

starte forfra med hinanden?. Ud fra min synsvinkel har min barndom været utroligt dårligt. I vil sige, det var fordi, jeg var skarnsunge…ja det var jeg…jeg var ikke Guds bedste børn…Men jeg vil også sige til jer. I var heller ikke de bedste forældre for mig. Der var ikke noget med snak om følelser, hvordan det var at blive barn til voksen f.eks. sex, stjæle osv…alt var tabu for jer. Så hver gang jeg gjorde noget som ikke var så smart, fik en røvfuld eller blev lukket inde på mit værelse. Desværre er der mange oplevelser, som har jeg haft mareridt over. Vi har været meget lidt inde på det, hvor mor spurgte mig…om der ikke noget i barndommen, som var godt…jeg tænkte mig godt om, før jeg svarede jo:” Hollandsturene”..ellers har det været en barndom i helvede. Begrundelsen for at jeg ikke tog med til Korea, var ikke at der vil være for mange mennesker og for stor virvar. Men begrundelsen var, at jeg var bange for, at jeg ville komme til at sige i bussen:” Hvorfor kom jeg også til Danmark, gid jeg var blevet her”. Hvorfor tror I, jeg har været indlagt på et psykiatrisk hospital, hvorfor tror I, jeg har skåret i mig selv…Gæt det!! Og så held og lykke i fremtiden. Jesper van der Schaft"

Vi har ikke snakket eller set hinanden i knap fire år. Men jeg kan kun fortælle, at jeg er blevet rigtig glad og har et godt liv, selvom jeg stadig har nedture. Så jeg vil sige ganske kort: Jeg er gået fra fiasko til succes.

Så desværre har ikke kunnet bidrage med noget positivt mht. adoption, men jeg har skrevet det for, at du skal vide, at desværre ikke er første og sidste gang, at der vil være konflikter mellem adoptivbørn- og forældre.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, adoptivbarn

Synes ikke godt om længere · ·
Adoptionens pris, på facebook

---citat slut--

Bloggen "Hjertevarmer" takker Jesper van der Schaft.
Mange flere og andre personlige oplevelser, er meget velkomne, evt. pr. kommentar.

Området bløder, derfor skal sår "gen-åbnes, for at kunne repareres, og derefter for, atter at kunne lukkes"!

Vejen bliver lang, men den er det værd!

Tankerne herfra går til samtlige adoptivbørn, som burde, føle sig så højt elskede, men som ikke gør dette, jeg føler dybt med jer! Specifikt tak til dig: Jesper van der Schaft.